Det vigtige klatregrej

Det kan absolut anbefales at have en god klatrehjelm på, når man klatrer. Den beskytter hovedet mod, at man f.eks. får sten, små klippestykker eller istapper i hovedet, når man klatrer. Klatrer man på en klatrevæg, er hjelmen ikke et krav, men alle andre steder, hvor der er risiko for, at man kan få genstande i hovedet, er den et must. Klatrehjelmen er designet, så den minder om en sikkerhedshjelme til byggepladsen. Klatrehjelmen har en hård plastikskal, og den har remme som spændes under hagen. Klatrehjelmen har som regel også ventilering, så man får luft, når man sveder, og mere avancerede modeller har også mulighed for at påsætte pandelygte eller visir, mens sidstnævnte er mest til isklatring.

Klatresko

Klatresko er en anden uundværlig investering, når man gerne vil klatre. Man kan vælge mellem flade klatresko, aggressive klatresko eller en let aggressiv klatresko. Flade klatresko er bedst til moderat klatring, imens aggressive klatresko egner sig godt til sportsklatring eller bouldering. Det er vigtigt, at skoen sidder stramt på foden, når man ikke glider, og sålen skal være lavet af friktionsgummi, så man opnår en god friktion og stabilitet, uanset om man klatrer på klatrevæg eller klipper.

Klatreseler

Klatrer man i de højere luftlag, skal man af sikkerhedsmæssige årsager have en klatresele på, som tjener det formål, at den kan forhindre et fald, hvis ens fod f.eks. glider på klippen. Alle klatreseler er testet efter samme standarder, og alle seler kan som udgangspunkt bruges til alle typer af klatring. En klatresele er designet på en måde, så den har et hoftebælte, to benløkker samt to indbindingsløkker. Klatreselen kan være mere eller mindre behagelig at sidde i alt efter, om den har en let eller kraftig polstring. Hvis man gerne vil sidde eller hænge lidt i selen på længere klatreture, så giver det god mening at vælge en mere polstret udgave. Klatreselen kan have et eller to spænder, og den er mest justerbar med to spænder. Som nybegynder bør man vælge en sele, som hverken er for let eller tung, og som er velegnet til motionsklatring.

Klatrereb

Klatrereb er kendetegnet ved at være dynamiske, hvilket vil sige, at de er elastiske, så de strækker sig, når der kommer belastning. Desuden absorberer et klatrereb meget af den kraft, som kommer, når man falder. Man kan vælge mellem halvreb og tvillingereb, som egner sig til at klatre to personer sammen, eller man kan vælge helreb, som egner sig til soloklatring. Tykkelsen på rebet, pris og kvalitet kan variere. Udover det rigtige reb skal man også have rebbremse og låsekarabine, som er ekstra sikkerhedsforanstaltninger, når man klatrer. Det kan godt betale sig at spørge en fagmand til råds i den butik, hvor man køber klatregrej, så man er helt sikker på at få den rigtige type reb og låse med sig.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *