Chamonix og Fontainebleau i Frankrig

Én af verdens mest traditionsrige klatredestinationer er Chamonix i Frankrig. Her finder du et væld af ruter af forskellig sværhedsgrad inden for både traditionel klatring og sportsklatring. Chamonix er en del af alperne, og derfor skal du tage de samme forholdsregler, som hvis du var på en hvilken som helst anden tur i bjergene. Vær forberedt på, at vejret kan være omskifteligt, og sørg for at have varmt tøj med, du kan tage på, når det bliver koldere mod toppen. Du kan nemmest nå til Chamonix ved at flyve til Genève eller Torino og derfra leje en bil. Det tager ca. 2 timer at køre igennem Mont Blanc-tunnelen. Byen Chamonix byder på mange spændende aktiviteter ud over traditionel klatring, og du kan f.eks. forkæle dig selv og din ømme krop efter klatring ved at tage i spa-bad.

Er du mere til bouldering end traditionel klatring, så kan du tage til Fontainebleau syd for Paris, der anses for at være det sted, bouldering opstod. Siden slutningen af 1800-tallet har området været populært for klatrere, som gerne ville træne sig op til at klatre i højere bjerge, men efterhånden har klatredisciplinen bouldering udviklet sig her og er blevet utrolig populær. Noget af det sjove og udfordrende ved bouldering er de boulder-problemer, som man skal løse. De kan være af forskellig sværhedsgrad. I Fontainebleau er boulder-problemer spredt ud over et stort område, og stedet virker ikke overrendt af klatrere, selvom det faktisk er en utrolig populær destination. Der er med andre ord rigeligt med plads på det store området. Er du primært vandt til at klatre indendørs, så kan det godt være, at du skal gå et par grader ned, når du begynder at dyrke udendørs bouldering, fordi det er vanskeligere at klatre udendørs.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *